Translate

Dramatis Personae

Mi foto
Cartógrafo cognitivo y filopolímata, traductor, escritor, editor, director de museos, músico, cantante, tenista y bailarín de tango danzando cosmopolita entre las ciencias y las humanidades. Doctor en Filosofía (Spanish and Portuguese, Yale University) y Licenciado y Profesor en Sociología (Universidad de Buenos Aires). Estudió asimismo Literatura comparada en la Universidad de Puerto Rico y Estudios Portugueses en la Universidad de Lisboa. Vivió también en Brasil y enseñó en universidades de Argentina, Canadá y E.E.U.U.

domingo, 17 de noviembre de 2019

Berlín


(English translation from Danish original below)
19. juni 1983, 25 år. København.
Kupeen stille, alting…
Berlin, mit hoved…
zigzag gennem erindringens by
der står som en stille dam med guldfisk.
Hybrider af ideer skinnende i en billig farve,
på bunden rådner årenes planter.
Mit hoved, Berlin, en planet i sig selv —
der er områder lukket for levende
og steder hvor alting brænder sammen.
Berlin, mit syn, glimt af gløder i natten,
cigaretternes grå lugt
og pistolernes metalsmæld i begge halvdele.
For fanden, mine knæ, Berlin, det golde guldlys
en kunsteufori, en glæde købt og ædt.
Berlin, mit ansigt, en by uden plan,
linier uden mål,
for hvad skal jeg se hen til
og hvor skal jeg danse
når musikken presses gennem filtre
mens køn passes til form i nylon.
Berlin, mit hjerte, en pumpe for blod, ikke andet!
Og blodets veje kan forudsiges
som turisternes rejser efter souvenirs.
Berlin, måske findes der et aldrig fremkaldt billede
af en pige på Kurfürstendamm
der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin,
mit hoved er så uklart
hvordan skal jeg finde hendes læber i alt det støv?
Michael Strunge
19 June 1983, 25 Years Old. Copenhaguen.
The compartment silent, everything...
Berlin, my head...
zigzag through the city of recollection
that stands like a still pond with goldfish.
Hybrids of ideas gleaming in a cheap colour,
on the bottom the plants of the year rot.
My head, Berlin, a planet in itself-
there are areas off-limits for the living
and places where everything burns fuses.
Berlin, my vision, glimpses of embers in the night,
the grey smell of cigarettes
and the metallic crack of pistols in both hemispheres.
Dammit, my knee, Berlin, the barren golden light
an art euphoria, a pleasure bought and eaten.
Berlin, my visage, a city without a plan,
lines without aim or measure,
for what am I to look forward to
and where am I to dance
when the music is pressed through filters
while sex is form-fitted to nylon.
Berlin, my heart, a pump for blood, nothing else!
And the ways of blood are predictable
as are the tourists' trips for souvenirs.
Berlin, perhaps a never developed photo exists
of a girl on the Kurfürstendamm
who for a second saw me as a man in the world, Berlin,
my head is so unclear
how am I to find her lips in all that dust?

No hay comentarios: